Tilbage til oversigten

Bøn for Ukraine

Vi indbyder hele kirken til bøn for situationen i Ukraine. Bønnen vil finde sted tirsdage i ulige uger i kirkens lokaler på Silkeborgvej 88 og varer fra kl. 19:00-19:30.

Læs Ellens indbydelse her:

Kære alle.
Det der sker omkring os, i Europa, i verden gør noget ved os. Vi bliver påvirket i vores sind når vi ser ondskab florere mellem mennesker. Krigen i Ukraine har berørt mig dybt i sindet – ligesom den har sat sine spor i mange andre mennesker. Denne uretfærdighed giver ingen mening.
Måske har du det ligesom jeg: ”kan jeg gøre noget”? Og ”hvad kan jeg gøre”? Jeg har ikke mulighed for at køre til Ukraine og hente mødre med børn hjem til Danmark. Vi skal ikke alle gøre det samme og der er brug for at vi hjælper på forskellige måder. Den måde jeg kan hjælpe på – er forbøn. Jeg tror mange beder for det Ukrainske folk og for hele situationen – men jeg tror også der er en styrke i, at vi står sammen i bøn.
Jeg er fuldstændig overbevist om, at Gud hjælper mennesker og hører vores bøn og griber ind når vi beder til Ham. Nogle gange kan det være frustrerende eller hårdt at bede alene – især når der sker så voldsomme ting som krigen i Ukraine. Vi føler os magtesløse.
Jeg tror på bønnens magt og sammen kan vi gøre en forskel for mennesker i stor nød. Samtidig er Gud så forunderlig, at når vi beder for andre – velsigner Han os, og måske falder der ting på plads i vores liv.
Jeg håber du har lyst til at bede sammen med mig.

Vi mødes hver anden tirsdag i de ulige uger kl. 19.00 ca en halv times tid.
Stedet er: Kirken på Silkeborgvej.


Mange tanker
Ellen Schou Jørgensen


Mere fra bloggen