Åbenkirkes nye ungdomsleder Daniel Malan er 26 år og den ældste af tre drenge. Han er vokset op i trygge rammer i Hillerød/Græsted i et kristent hjem. Alligevel kæmpede han som barn og teenager med frygt og usikkerhed. Og troen på Gud blev fortrængt – men kom senere stærkt tilbage.
– Jeg var bange for højder, bange for at blive væk, bange for mennesker, bange for at fejle. Jeg gik på Johannesskolen i Hillerød, som er en luthersk kristen privatskole, og der var uden tvivl trygge og gode elementer. Men alligevel havde jeg den omtalte frygt, og særligt menneskefrygt holdt mig i skak som den introverte og generte, fortæller Daniel.
En missionstur i 8. klasse satte aftryk
– I 8. klasse gennemgik jeg et program for kirkens teenagere, og i afslutningen af forløbet tog vi på en missionstur. Der oplevede jeg noget. Midt på en gade i Tyrkiet blev jeg overvældet af en stærk følelse og erkendelse: ”Gud, du er virkelig. Og du er med mig, uanset hvor jeg går og står i livet”! Dette blev et afsæt for mig midt i de mange personlige udfordringer, til at committe mig til mit fundament, JESUS. Måneden efter jeg kom hjem fra missionsturen, blev jeg døbt. Det skete på trods af, at det havde været et svært år for mig, og jeg havde tumlet en del med tankerne: ”Er jeg noget værd? Hvad duer jeg til?” Men Gud mødte mig i Tyrkiet og viste mig, at han var med mig.
To gode år på efterskole
– Jeg havde også i mange år kæmpet med hjemve, så det var et spring for mig, da tiden kom og jeg skulle på efterskole i Mariager. Men også her var Gud med mig. Jeg havde to fantastiske år på Mariager Efterskole i 9. og 10. klasse, hvor jeg fik hjælp til at bygge et positivt selvbillede og skabe gode relationer til mine klassekammerater.
Gymnasiet og sabbatsår – historien om tro, svigt, fest og farver – og om tro igen.
– Gymnasiet og den efterfølgende tid kan deles op i to faser. Mine første to år på gymnasiet og de efterfølgende år. Det startede godt. Jeg ønskede at gøre en forskel og blev hurtigt KFS-leder på skolen. Jeg ville nå mine klassekammerater med troen og være en god ven. Ved siden af skolen gik jeg på fodbold akademi, og jeg fik en kæreste i Nordjylland, som jeg så fra tid til anden. Efter det første år på gymnasiet skete der noget skelsættende. Jeg fik et opkald fra min daværende kæreste: ”Jeg har fået leukæmi”. Beskeden affødte sorg og fortvivlelse. Hvad gør man? Jeg var 18 år, og det følgende år prøvede jeg at støtte hende, så godt jeg kunne. Mange bad for hende. Men en dag skete der noget mindst lige så skelsættende. Jeg blev konfronteret af nogle venner med ordene, om det nu var sandt, at hun var syg. Realiteten, at hun måske havde løjet om at være syg, blev bekræftet, og jeg følte mig nødsaget til at bryde forholdet, siger Daniel.
– Jeg var såret, frustreret og helt uden ord. I mellemtiden var jeg gledet meget væk fra min personlige tro. Efter at have bedt til Gud i en tid, følte jeg ikke længere, at det gjorde nogen nævneværdig forskel. Så jeg begyndte at søge svar andetsteds. Dette førte til, at 3. g og sabbatåret blev fest og farver, i negativ forstand. Jeg begyndte at drikke, feste med vennerne osv, og mit liv tog en drejning, som jeg aldrig havde ønsket, men det var min måde at håndtere smerten på. En dag i denne periode befinder jeg mig til en sommergudstjeneste på landsstævne i Mariager. Tidligere på ugen havde jeg også drukket alkohol med mine venner på campen, så jeg kom altså ikke med de bedste forudsætninger. Det var under sabbatåret efter min gymnasietid, og jeg var oppe at besøge venner, på trods af at jeg ikke gjorde mig særlig mange overvejelser om tro. Miraklet sker på en gudstjeneste, hvor jeg får en stærk oplevelse af Jesus, der møder mig midt i mit rod, midt i min smerte, som jeg egentlig aldrig rigtigt fik bearbejdet. Han siger, at han er med mig, og at der altid er en ny start hos ham. Jeg finder hurtigt ud af med mig selv, at denne nye start vil jeg ikke misse, og derfor tilmelder jeg mig spontant et bibelskoleophold på Mariager Højskole. Lang historie kort, Gud er trofast og forvandler mit liv igennem en proces. Ikke på en enkelt dag, men langsomt og sikkert oplever jeg at blive forvandlet.
Der er altid en ny start hos Gud
– I dag er det lidt over fem år siden, at jeg tog beslutningen om at tage en 180 graders drejning, og jeg har gennem de seneste år beskæftiget mig med unge mennesker i efterskole- og højskoleregi som lærer m.m, og har læst BA i teologi. Jeg har oplevet en indre brand for at give mine erfaringer videre om, hvad det vil sige at leve et liv med formål, og at vi alle sammen kan blive brugt mægtigt, hvis vi vil stille os til rådighed. Samtidig har jeg et brændende ønske om at fortælle, at der altid er en ny start hos Gud, og at han kan, og at han vil forvandle dit liv, hvis du vil betro ham det, siger Åbenkirkes nye ungdomsleder.
Vision for Ignite:
– Jeg drømmer om at skabe et fællesskab og et miljø for unge mennesker, hvor de først og fremmest føler sig accepteret for dem de er, uanset tro, kultur og baggrund.
– Vi ønsker at stille skarpt på, hvem ham Jesus er, og hvad det betyder for vores liv.
– I tillæg har vi lyst til at skabe et innovativt og målrettet ungdomsarbejde, der er i udvikling, og som når ud til vores by.
Red. EKA
