Daniel Gaarddal Møllers mor døde efter en bilulykke – som den dengang 14-årige Daniel og hans lillesøster var med i. Da de fire ældste søskende var flyttet hjemmefra, måtte den unge Daniel tage ansvar i familien. Det, han lærte herigennem, er noget som den voksne Daniel bruger, når han taler med mennesker. Han valgte tidligt at fokusere på det positive og tro på nye muligheder – også da han i sin tid var med til at starte streaming op i kirken.
En mor bliver revet væk
– Jeg voksede op i Give i en kristen familie. Vi var aktivt med i Betania kirken i Blåhøj, hvor der var mange unge og meget liv. Min barndom var glad og lys, fyldt med gode minder. Men i 1999 blev vores tilværelse brat forandret. Min lillesøster og jeg var ude at køre med vores mor. En modkørende varevogn, ført af en lærling uden kørekort, overhalede over en bakketop og ramte os. Vi blev alle tre indlagt og var meget medtaget. Vores mor lå lammet fra halsen og ned i to uger, hvorefter hun døde. Daniel husker det hele, som var det i går.
En ny hverdag
Familiens mor havde haft et stærkt plejeinstinkt og sørgede godt for sin familie. Hun var også sygeplejerske og aktiv i mange ting – netværksgrupper og strik til Rusland og Rumænien.
– Vi fandt pludselig ud af, hvor meget vores mor havde gjort og betydet for os. At hun pludselig var væk, var et kæmpechok. Midt i sorgen skulle vi prøve at få hverdagen til at hænge sammen. Vi skulle hjælpe med arbejdsopgaver, som vi ikke var vant til – madlavning, tøjvask, oprydning osv. Jeg blev sikkert stærkere af det over tid, siger Daniel – og reflekterer:
Fokus på det positive
– Man kan vælge at tænke i to retninger. Man kan tænke: ”Kommer jeg nogensinde videre fra denne sorg? Eller man kan tænke: “Jeg bliver nødt til at arbejde med sorgen og kæmpe mig tilbage til livet, for der er nok mange gode år forude.” Jeg valgte det sidste. Og jeg ved, at min positive tilgang hjalp mig til at håndtere situationen. For mig var det en stor motivation at fokusere på en bedre fremtid.. Vi må ikke lade fortiden og sorgen vinde over os. Vi må tale med andre om det, så vi kommer over på den anden side – hvor livet fortsætter, og hvor optimisme, gå-på-mod, vilje og styrke kan få lov til at blomstre.
Troen og gode relationer bar igennem
– Jeg fik to år på Efterskolen Kildevæld i Kolding, hvor min personlighed udviklede sig meget, og jeg blev mere social og udadvendt. I den tid åbnede min bedste vens familie deres hjem for mig, og jeg kunne komme og lade op hos dem, siger Daniel, der stadig har tætte relationer med familien. Han valgte også at bruge meget tid på kirken i Blåhøj, der blev en slags udvidet familie.
Men efterhånden ville han og nogle venner gerne opleve noget mere. Så de begyndte at køre rundt til forskellige byer og kirker for at skabe nye relationer.
– Jeg håbede også på at finde en sød kvinde, som jeg kunne dele mit liv sammen med. Begge dele lykkedes i Åbenkirke, hvor både en god kirke og den dejligste kvinde var at finde. Der mærkede jeg virkelig Guds velsignelse og Guds timing, forklarer Daniel.
Ægteskabskursus er win-win
Judith og Daniel blev kærester og senere forlovet. De deltog i et PREP ægteskabskursus, som Gitte og Søren Pedersen underviste, og som Daniel anbefaler.
– Det er positivt at få afstemt forventninger og få en større forståelse for, hvad det vil sige at være gift, og hvordan kærligheden kan vare ved. Samtidig er det en god mulighed for at arbejde med sig selv, så man kan blive den mand/kone, som den anden fortjener. At leve under samme tag og sætte børn i verden er jo ikke den nemmeste sag i verden, så det er nødvendigt at blive forberedt. Det er også vigtigt at blive ved med at date, når man er blevet gift og lever et travlt liv, understreger han.
Startede streaming op i kirken
I 2010 var Daniel med til at starte streaming op i kirken. I begyndelsen var der ikke så meget forståelse for, at det nu var nødvendigt. ”Er der overhovedet nogen, der ser det?” husker han, at nogen spurgte. Men det havde mindre betydning for ham, om folk forstod behovet, for han tænkte, at hvis bare én person får noget ud af det, så er det det hele værd.
– Vent ikke på, at andre skal tage initiativ. Hvis du føler, at Gud kalder dig til noget, så gå i gang.. Vær ikke afhængig af andres anerkendelse, eller hvorvidt de forstår det, du brænder for. Lad dig ikke påvirke for meget af andres mening, men vær lydig og trofast overfor Gud, råder Daniel – der tydeligvis har et iværksættergen i sin personlighed.
Vikarjobs giver mange relationer
Daniel har i mange år været tilmeldt et vikarbureau og bliver sendt ud på mange arbejdspladser. Det ser han en mission i.
– Jeg spørger ind til mine kolleger, og de mærker, at jeg har nogle anderledes principper, som tiltaler dem. Det gør, at de ofte betror sig til mig, og på grund af min baggrund kan jeg relatere til forskellige problemstillinger. Det har givet mig mange spændende og indholdsrige samtaler. Jeg benytter også disse anledninger til at fortælle om evangeliet og Guds kærlighed. De er som frø, hvorfra meget godt kan spire frem, siger han.
Tag ikke livet for givet
– Vi må ikke tage livet for givet. Vær nærværende og til stede i nuet og taknemmelig for hver dag, for vi ved ikke, hvor mange dage vi får. Men hver dag kan være et nyt eventyr fyldt med muligheder for at vælge Jesus til og dele ham og hans kærlighed med mennesker, vi møder. Jeg vil altid huske de smukke stunder og oplevelser, jeg fik igennem min mor og opvækst i en kristen familie. Det har været et stærkt fundament, som har formet mig, og som ingen kan tage fra mig, siger Daniel Gaarddal Møller og afslutter med ordene:
Mor er hos Gud i himlen
– Nok mistede jeg tidligt min mor, men troen på Jesus mistede jeg ikke. Og den har støttet mig, gjort mig åndelig stærk og har været med til at give mig robusthed og stabilitet i mit liv. Jeg er overbevist om, at vores mor lever videre hos Gud i himlen. Hun har det meget bedre, end vi kan forestille os, og den tanke glæder jeg mig over.
Interview: Eva Krath-Andersen
