Camilla Jakobsen er administrativ medarbejder på Åbenkirkes kontor og lidt af en blæksprutte med mange bolde i luften. Hun er oprindeligt fra Nordjylland og har også været nogle år i Norge, inden hun og Mads købte hus i Herning. Men en dag mødte hun en mur.
Familien i Frederikshavn
Camilla Jakobsen er en dygtig pige. Hun er opvokset i en kristen familie i Frederikshavn. Hendes forældre lagde stor vægt på at hjælpe andre mennesker, og der var ofte besøgende og overnattende gæster i hjemmet. Foruden deres egne fem børn tog de en plejesøn til sig.
– Jeg har mange minder om en tryg barndom, og min veninde og jeg slæbte mange klassekammerater med til børneklub i kirken. Også børnelejre var en fast bestanddel i disse år, og de, sammen med opvæksten hjemme var med til at give en god grobund for min kristne tro, fortæller Camilla.
– Da jeg var 12 år, flyttede hele familien på landet for at starte et rehabiliteringscenter, Stenskilde. Det var en god, men også meget anderledes tid for familien. Jeg husker en ubehagelig scene med en af beboerne, der satte sig fast i mit unge sind. Det gjorde, at jeg siden har haft et lidt anspændt forhold til folk med misbrug, indrømmer Camilla.
– Vi var stadig en del af den lille menighed i Frederikshavn, men da jeg var 18 år, fik to af mine bedste veninder i kirken begge en kæreste, og de havde ikke længere så meget tid til at være sammen med mig. Den næste periode gik jeg i kirke, for ‘det gjorde man jo’, men det var ikke noget, jeg længere havde lyst til. Samtidig vidste jeg, at Gud var der, så jeg overvejede ikke på noget tidspunkt at slippe ham, siger Camilla.
Camilla havde lige som sine forældre en lyst til at hjælpe mennesker og valgte at uddanne sig som sygeplejerske.
Gud peger på Oslo
Da Camilla mødte sin mand, Mads, boede han i Oslo og var en del af en missionsorganisation ved navn Jesus Revolution. Han var med i ledelsen af organisationen, og hun var ungdomsleder og engageret på mange andre områder i kirken i Frederikshavn.
– Vi bad over, hvor vi skulle bo, når vi blev gift. Uafhængigt af hinanden oplevede vi Guds ledelse til at bosætte os i Oslo. Jeg husker stadig tydeligt den nytårskonference, vi begge var på, hvor Gud gjorde det klart for mig. Derefter var jeg ikke det mindste i tvivl om, at det var det rigtige, forklarer Camilla.
– Vi blev gift, og jeg flyttede til Oslo. Det var en stor omvæltning og svært i begyndelsen. Alt var nyt: Ægteskabet, arbejdet, kirken, vennerne, landet. Men fordi jeg havde den sikre forvisning fra Gud om, at det var der, vi skulle være, så fandt jeg min trøst og styrke hos Gud, siger hun.
Jesus Revolution
Camilla blev ret hurtigt involveret i de samme aktiviteter som Mads. Jesus Revolution var en organisation, der var startet efter en vision af Stephan og Anne Christiansen. Målet var at nå Europas unge med evangeliet. Mads var leder af fem koncert-teams, som efter en tid med grundlæggende bibelundervisning i Oslo blev sendt ud i Europa for at samabejde med forkellige kirker om at holde koncerter. Andre teams opførte drama på gader og i skoler. De hjalp kirker med at opstarte ungdomsarbejde. Camilla var frivillig på kontoret, og hendes job var bl.a. at ringe til præster i forskellige lande og lave aftaler.
– Jeg arbejdede også for JesusKvinder, som var noget, Anne havde startet op. Det var en kvindeorganisation, og vi sendte månedens undervisnings-CD ud til mange, husker Camilla.
– I 2007 var jeg med til at arrangere, at Billy Grahams datter, Anne Graham Lotz besøgte Oslo, og hvor 7000 var med på møderne. Det var en spændende tid, og vi følte os priviligerede over, at være med i de mange meningsfulde tiltag.
Mange bolde i luften giver stress
Efter nogle gode år i Norge vendte Camilla og Mads tilbage til Danmark. De har nu snart boet ni år i Herning og trives alle fem her.
I starten arbejdede Camilla som sygeplejerske, men da hun blev tilbudt job i Åbenkirke, delte hun sin arbejdstid mellem to steder samtidig med, at hun var mor til tre små børn.
I 2014 blev hun sygemeldt med stress, og det var som at møde en mur.
– Jeg var bare træt og orkede ingenting. I starten orkede jeg ikke engang at bede eller læse i min Bibel. På det tidspunkt var der en veninde som sagde til mig, at jeg bare skulle slappe af – de skulle nok bede på mine vegne. Det var en utrolig trøst at vide, at jeg havde venner og familie som var der for mig, når jeg ikke selv magtede det! Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle få stress. Og den dag i dag ved jeg ikke, om jeg nogensinde kommer helt over det, men jeg ved, at Gud er med mig, siger Camilla.
Livet er en udfordring
– Udfordringen er at acceptere hvor jeg er i dag, og leve fuldt ud der, i stedet for at sammenligne sig og forsøge at leve andres liv. Og jeg ved, at jeg lærte nogle ting igennem de år, som jeg bruger i dag i mit liv med andre mennesker.
– Livet er ikke en dans på roser. Livet i ægteskabet, livet med børn, livet med sygdom og bekymringer, og hvad der ellers møder os. Der er mange ting, som ønsker at tage vores fokus, men det fantastiske er, at når vi tager Gud med i det og retter fokusset på ham, så giver han visdom, styrke og ledelse, også når vi ikke selv kan se vejen frem.
Stor er hans trofasthed!!
I disse uger er Camilla Jakobsen tillige med andre af Åbenkirkes medarbejdere hjemsendt med lønkompensation, og hun har ligesom andre haft tid til at geare ned. For ikke så lang tid siden var det Mors Dag. Lad os huske og bede for alle travle mødre. Det kan være en svær kunst at honorere de mange krav, der stilles til moderne kvinder. Må Gud give styrke og visdom til hver en mor og hver en familie, så ingen bliver overbelastet.
/Eva
