Tilbage til oversigten

Et glimt af Jørn Hyldgaard

Af Pia Dyreholt Grevsen

Jørn Hyldgaard er omrejsende prædikant og foredragsholder.

I Danmark har han sin gang i alle typer kirker og holder foredrag i foreninger af enhver slags.

Rejserne går til Sydøstasien og i særdeleshed Vietnam, hvor han planter nye menigheder.

Arbejdet i Sydøst Asien

For seks år siden fik Jørn en oplevelse af, at han skulle begynde at arbejde i Sydøstasien.

Men det var først for ca. 2 år siden, at han oplevede, at tiden var inde til at tage sin første tur ind i Vietnam. Det har nu udviklet sig sådan, at han er rigtigt meget i Sydøstasien og i særdeleshed i Vietnam.

-Vores arbejde er vokset og har udviklet sig meget i udlandet. Det startede med, at jeg fandt en kirke, som inviterede mig. Det har så udviklet sig til, at vi har et kirkenetværk, hvor vi planter nye kirker ude i et område, der hedder Mekong Delta i Vietnam. Vi har konferencer og et netværk, hvor også kirker fra Phnom Penh i Cambodia er med.

Gud har gjort nogle fantastiske ting i de katolske kirker derude, og nogle af de katolske præster er endda blevet døbt med Helligånden. Så der er sket en udvikling dér, som optager mig meget, siger Jørn Hyldgaard.

Tjenesten nu, samt fremtidsplaner og drømme

-Jeg oplever åndelig opbakning fra mennesker i mange andre kirker, som også føler sig inspireret af mit arbejde.

Det er vigtigt for mig, at kirkerne oplever, at de er en del af vores arbejde.

Jeg forsøger at involvere så mange kirker som overhovedet muligt.

Uden forbedere og mennesker, som støtter mig økonomisk, vil det ikke være muligt for mig at fortsætte, fortæller Jørn Hyldgaard.

Jørn har to hoveddrømme. Den ene er Danmark. Jørn længes virkelig efter at se en udvikling i Danmark. Han længes efter at se, kirkerne vokse og at nå Danmark med evangeliet.

Den anden drøm er Vietnam, og for at gøre det lidt bredere, så er det Sydøstasien.

Jørn er begyndt at arbejde i Cambodia. Han drømmer også om at arbejde i landet Laos, som han endnu ikke har været inde i.

-Drømmen er at plante kirker og at få dem til at vokse og sprede sig.

Lokale kirker er løsningen til at nå mennesker, der hvor de er, for man må ikke holde store kampagner og den slags, siger Jørn Hyldgaard.

Læs Jørn Hyldgaards livshistorie i bogen “Hudløs”

Man kan købe bogen “Hudløs”, som er en selvbiografi af Jørn Hyldgaards liv, i Åbenkirke eller hos forlaget Scandinavia.

Bogen handler om, hvordan Jørn blev en kristen, og alt det han måtte gå igennem, før han nåede dertil.

Det er en farverig og spændende beretning.

Du kan også støtte Jørn Hyldgaards arbejde!

Jørn rejser alene, men han siger “Vi”, da han føler, at der er mange mennesker, som står sammen med ham i hans arbejde.

Der bliver samlet penge ind i forskellige kirker i landet i forbindelse med, at Jørn taler. Der er også mulighed for, at man kan blive en fast giver.

-Når det gælder arbejdet i Sydøstasien, vil jeg aldrig kunne klare det selv, hverken menneskeligt, åndeligt eller økonomisk, siger Jørn Hyldgaard.

Hvis du ønsker at støtte Jørns arbejde, er der to muligheder.

Du kan sætte pengene ind på kontonummer 9600-6005630310 og mærk “Go East”.

Du kan også sende pengene direkte til Jørn på mobilepay 38578

Hvis du ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig her.

Mere fra bloggen