Tilbage til oversigten

Første gudstjeneste på ny adresse d. 1. maj

Vores nye kapitel på Silkeborgvej 88 er allerede godt i gang, og både håndværkere og frivillige har arbejdet hårdt og hjulpet med at gøre de nye lokaler klar. 

Planen var, at vi skulle tage de nye bygninger i brug i starten af april, men den dato er vi desværre blevet nødt til at rykke.

Vores første gudstjeneste på Silkeborgvej bliver i stedet søndag d. 1. maj.

Forsinkelsen skyldes dels Covid19-sygefravær blandt håndværkerne og dels de sidste godkendelser vi afventer til byggeriet.

Lige nu er det kirkens børne- og ungdomslokaler, der bygges på. Børne og Junior-kirken får nogle skønne lokaler i vores nye bygninger, og det har de virkelig fortjent! Derfor er det også meget vigtigt for os, at lokalerne er helt klar til dem. Her har vi muligheden for at give næste generation et skønt sted med plads til både undervisning og leg. Det vil vi gøre ordentligt! 

Derfor glæder vi os rigtig meget til at slå dørene op til de færdige børne- og ungdomslokaler, når vi holder den første gudstjeneste på Silkeborgvej 88 søndag d. 1. maj.

Mere fra bloggen