Erik Madsen fyldte 90 år d. 6. august. I de sidste par år har han oplevet en del modgang, og også tidligere i livet har der været malet med de mørke farver. Men det har ikke ødelagt Eriks lyse sind og glæde over livet.
Erik voksede op på Rønde Højskole, hvor forældrene var forstanderpar for mange højskoleelever. Desværre var der ikke så meget tid til deres egne fire børn. Teologien i hjemmet og på skolen var, at Gud var mere streng end kærlig, så de fire børn blev tugtet mere, end de blev elsket. Som barn fik Erik engelsk syge, og det gjorde, at han kom bagefter i skolen og i sin udvikling og fik dårlige tænder.
Ikke nogen nem start på livet, vil man sige.
Hvis Gud er sådan, har jeg ikke brug for ham
– Hvis Gud er sådan, har jeg ikke brug for ham, var Eriks reaktion på forældrenes tro. Han blev uddannet kommis og senere bogholder. De sidste 29 år var han væver på Ege Tæpper. Erik blev også gift og fik en søn og en datter.
– Jeg vidste ganske vist, at der var en Gud, men jeg dyrkede ham ikke. Når jeg kom hen i folkekirken, var der ingen, der hilste på mig ud over præsten. Det var da trist, siger Erik.
Som at komme hjem
– Min mor var begyndt at komme i en frikirke og spurgte, om jeg ville køre hende til et møde i pinsekirken, hvor der var besøg af en spændende svensker, Rolf Karlsson. Hun fik mig overtalt til at gå med ind. Her mærkede jeg en helt ny ånd og blev meget betaget. Jeg følte, at hele prædikenen var direkte til mig. Dette var noget, jeg har søgt hele livet! Jeg havde aldrig oplevet den glæde – det var som at komme hjem. Folk var glade og kærlige, og lovsangen var smuk, fortæller Erik. Så jeg kom igen næste aften. Senere fik jeg en indbydelse til Kristent Center, hvor Jens Peder Pedersen var. Ham kendte jeg allerede, og her mødte jeg samme ånd, samme glæde og de samme smukke sange. På det tidspunkt havde jeg fået kræft, og den dag jeg gik ind i kirken, havde jeg ondt. Men da jeg gik ud, var alle smerter væk. Kort tid efter overgav jeg mit liv til Gud, fortæller Erik. Det var i 1982.
To hustruer
Erik blev hurtigt en brændende kristen, der helst skulle være med til alle møder i kirken. Til sidst blev det for meget for hans kone gennem 31 år. Hun syntes, at hun mistede ham da han blev kristen, og hun flyttede fra ham. Et par år efter blev Erik gift igen. Denne gang med Hilda, som var en aktiv kristen.
– Hilda ville ellers have været til Zambia som missionær. I stedet blev hun gift med mig, fortæller Erik.
For et år siden gik Hilda hjem til Herren efter længere tids sygdom, og Erik bor nu alene i det store hus. Men han har mange venner, og de kommer tit på besøg. Og han ses ofte med sine kære børn, svigerbørn og børnebørn.
Madkunst og andre hobbyer
Erik Madsen har været kendt for sin villighed til at lave mad i kirken. I 1992 startede han brat ud med kogekunsten og tilbød at lave mad til et bryllup. Siden fortsatte det med mange andre fester.
– Min holdning var, at vi, der var i køkkenet, skulle have det lige så sjovt som dem, der var med til festen. Og det tror jeg vi havde, siger Erik med et grin. Men for to år siden blev kroppen for dårlig, så jeg måtte stoppe. Men så har jeg jo haven, og jeg er haveidiot, forklarer han.
Et blik ud på den smukt anrettede have bekræfter, at her er en mand med sans for detaljer og skønhed. Erik læser også meget, er interesseret i mange ting og er meget åndsfrisk.
– Og så er der jo også naboerne. De har brug for Jesus. Jeg gør hvad jeg kan, for at de skal komme til tro og blive frelst, siger en trofast Herrens tjener, der også er en stor forbeder.
Lovsangene
Inden vi slutter samtalen, dvæler Erik endnu engang ved lovsangene, der var i Kristent Center.
– Dem savner jeg. Der var mere ånd i de sange, vi sang dengang. Jeg håber, vi får dem tilbage, det beder jeg om.
Interview: Eva Krath
