Tilbage til oversigten

Præsentation af nye medlemmer i Åbenkirke

Interview: Pia Dyreholt Grevsen

David Kumaradas og Dorothy Rajani er født og opvokset i Sri Lanka. Dorothy kom til Danmark i 1992 og David i 1986. De har tre børn på henholdsvis 29, 28 og 19 år samt to børnebørn. Ægteparret har netop lige fejret 30 års bryllupsdag.

David og Dorothy fortæller lidt om sig selv

-Jeg hedder David og er 61 år. Jeg arbejder som bybuschauffør, hvilket jeg har gjort i 21 år. Jeg kommer jævnligt i et fitnesscenter, hvor jeg motionerer og styrketræner. Min kone Dorothy og jeg har meget mission på hjerte. Vi brænder for at tale med mennesker om Jesus, og vi beder sammen med andre om, at mennesker må komme til tro på Gud.

-Jeg hedder Dorothy og er 58 år. Jeg er uddannet social og sundhedshjælper. Til dagligt har jeg et flexjob i en børnehave. Jeg kan rigtig godt lide at lave mad og at bage.

Derfor er vi glade for at være en del af Åbenkirke

David og Dorothy er kommet fast i kirken siden december 2021. De er for nyligt startet i en netværksgruppe, hvilket de fortæller, at de er rigtig glade for. Noget som David sætter stor pris på i Åbenkirke er, at der vises omsorg for alle. David synes at det er berigende og inspirerende, at der er så mange forskellige præster som underviser i kirken. Dorothy sætter særligt pris på lovsangen og alle de søde mennesker i kirken.

David fortæller glad og berørt, at han havde en stærk oplevelse af Guds nærvær den dag, hvor de sammen med andre nye medlemmer blev budt velkommen i kirken og blev bedt for.

Mere fra bloggen