Alphakursus i Åbenkirke - skal du med?
.png)
Alpha i Åbenkirke – et sted for livets store spørgsmål
Har du spørgsmål om livet, troen eller meningen med det hele? Måske er du nysgerrig på den kristne tro. Måske savner du et sted, hvor der er plads til at tale åbent og ærligt om tro og tvivl. Så er Alpha noget for dig.
Alpha i Åbenkirke er et gratis forløb over 10 uger. Formålet er at skabe et trygt og uformelt rum, hvor vi mødes, taler sammen og udforsker grundelementerne i den kristne tro.
Hver aften tager udgangspunkt i et nyt spørgsmål, som inviterer til samtale og refleksion. Der er plads til forskellige holdninger, ærlige spørgsmål og livets store emner. Du behøver ikke have nogen særlig viden eller alle svarene – du skal bare have lyst til at være med.
Mad, oplæg og samtale
Hver Alpha-aften består af tre enkle elementer:
Mad: Vi begynder med at spise sammen og lære hinanden at kende i en afslappet atmosfære.
Oplæg: Derefter følger et kort oplæg om et centralt emne inden for den kristne tro.
Samtale: Aftenen afsluttes med en åben samtale, hvor der er plads til at stille spørgsmål, dele tanker og være uenig.
Praktiske oplysninger
Alpha begynder mandag den 14. september 2026 og fortsætter over 10 uger. Sidste gang er mandag d. 23. november (bemærk, at vi holder pause i uge 42).
Alle aftener er fra kl. 17.30 til 19.30.
Det er gratis at deltage. Af hensyn til mad og servering har vi brug for din tilmelding.
Du er velkommen, uanset hvor du befinder dig i forhold til tro og kirke. Kom, som du er – og tag gerne en ven med.
