Blog
Missionsindsamling skubber nyt projekt igang

Missionsindsamling skubber nyt projekt igang

May 22, 2025

På missionssøndagen d. 18. maj samlede vi lige godt 40.000 kr. ind til Åbenkirke Uden Grænser! TAK til enhver som var med til at give, og til dig, som fortsat beder og støtter op om vores mission.

Vi samlede bl.a. ind til et helt nyt missionsprojekt i Åbenkirke, NOMAD i Georgien med Janni & Ruben Tychsen i spidsen. Projektet er et samarbejde med Projekt Åbenkirke Odense, hvor Ruben i den daværende Jacobskirken har været ledende præst. Til august rejser familien til Batumi, Georgien, for at koble sig på en lokal kirke, som har haft stor succes med at lave børnelejre i muslimske bjerglandsbyer. Projektet kommer til at invitere unge og kirker fra Danmark til at investere i børn og unge i Georgien, og se Jesus begynde at tage plads i muslimske familier og landsbyer.

Jørn Hyldgaard rejser flere gange om året med projektet Go East til Sydøstasien for at træne præster og lokale evangelister til et voksende menighedsplantningsarbejde. Han var også en del af indsamlingen på missionssøndagen, for at vi fortsat kan være med til at styrke arbejdet. Meget foregår på lokale hænder, men arbejdet rummer nu 30 kirker og flere er på vej, og derfor er det vigtigt at Jørn har mulighed for at være til stede. Jørn rejser næste gang afsted i juni måned.

Vi fik også lov at bede for et team, som er på vej til Uganda for at involvere sig i OpenChurch Project Lira, hvor de skal være med til at puste liv i ungdomsarbejde udefra den lokale menighedsplantning. Bed gerne for teamet.

Der er liv i vores mission. Mange fondsansøgninger er i gang, ture under udarbejdelse, og vigtigst, mennesker som møder Jesus og finder hjem i den lokale kirke!

Mvh. Malene Vejnø Andersen