Tilbage til oversigten

Er du praktisk anlagt, kan du lide udendørs arbejde, eller vil du hjælpe med rengøring?

Af Pia Dyreholt Grevsen

-Hvor er det skønt, at vi har fået de her fantastiske bygninger, og hvor er det fantastisk, at vi er kommet så langt med renovering og ombygning. MEN hvor kunne det være fedt, hvis vi lige kunne hjælpe hinanden en time eller to eller ti, så vi kan komme helt i mål. Vi har faktisk ting som ikke er helt færdige endnu, siger Camilla Vinther Jakobsen som er kontor ansvarlig i Åbenkirke.

Åbenkirke har brug for din hjælp, for at vores bygninger og udendørsarealer kan være præsentable for alle. Dette har stor betydning både for os, som har vores faste gang i kirken, men også for de nye og de gæster, som du inviterer med i kirke om søndagen.

Arbejdslørdage er kommet for at blive

-Vi vil løbende blive ved med at skulle afholde arbejdsdage, for at kunne holde alt ved lige. Lad os have et mindset på, at vi fortsat skal hjælpe hinanden med alt det praktiske som også følger med, når man er så velsignet med fantastiske lokaler og de muligheder der følger med.

På vores arbejdslørdage, vil vi sammen tage hånd om alle de praktiske opgaver. Vi er kirkefamilie, og vi vil rigtig gerne, at alle der har mulighed for det kommer og hjælper. Samtidig vil du kunne nyde det sociale fællesskab ved fællesspisning og hyggelige kaffepauser. Her kan du lære din kirkefamilie endnu bedre at kende, og hvem ved, måske endda få nye venner!

Er du praktisk anlagt eller vil du gerne hjælpe med rengøring?

-Hvis det passer dig bedre at hjælpe en hverdag engang i mellem eller måske fast, vil vi rigtig gerne takke ja til din hjælp. Og har du særlige ønsker for hvad du kunne tænke dig at hjælpe med, vil vi gøre vores bedste for at imødekomme dette, siger Camilla Vinther Jakobsen.

Kontakt Camilla Vinther Jakobsen, ved at ringe på 96 26 02 40 eller skriv til info@aabenkirke.dk

Du vil løbende kunne følge med på kirkens sociale medier for at holde dig opdateret om datoer for kommende arbejdslørdage.

-Vi er kirkefamilie og sammen kan vi få det til at lykkes! Så vel mødt – vi glæder os til at se dig!, afslutter Camilla og fortæller at næste arbejdslørdag er d. 27. april kl. 9.00

Du kan læse mere og tilmelde dig på Facebook her – du kan også tilmelde dig på info@aabenkirke.dk

Mere fra bloggen