Birthe Franksen taler flydende tysk og rejste i sine yngre år rundt i Europa, hvor hun arbejdede i en stor virksomhed i Schweiz og Tyskland. Senere blev hun leder af en sprogskole i Danmark. Nu er hun sammen med Mogens blevet en del af Åbenkirke.
Bedende bedsteforældre
Birthe betegner sig som heldig eller velsignet, at hun havde bedsteforældre, der bad for hende. For i hendes hjem gik man ikke i kirke ud over jul m.m. Da hun var fem år, blev forældrene skilt, og hendes mor giftede sig med en mand, som ikke var god. Otte år senere døde moderen.
Kristne plejeforældre
– Herefter kom jeg til at bo hos min onkel og tante, som var kristne, fortæller Birthe. De respekterede, at jeg ikke ville med dem i kirke. Men en aften, da jeg var 16 år, inviterede de mig med ud til nogle venner, hvor det var mange kristne unge samlede. Her mødte Gud mig. Jeg vidste pludselig, at jeg måtte give mit liv til Ham, og det gjorde jeg. Fra den dag tog mit liv en stor vending. Jeg mærkede Guds fred fylde mig, og jeg fik lyst at læse og høre mere om Ham, forklarer Birthe.
Bibelskole i Kolding, job i Schweiz og Tyskland
Den kristne tro betød mere og mere for Birthe. Så efter afsluttet uddannelse som teknisk assistent tog hun på bibelhøjskole i Kolding, hvor hun ud over en god bibelundervisning også fik gode danske og internationale venner. Efter skolen besluttede hun sig til at søge job i Schweiz og blev ansat i en stor virksomhed.
– Sproget beherskede jeg ret godt, da jeg efter min mors død havde haft en tysk plejemor. Efter nogle spændende år med mange oplevelser, vendte jeg tilbage til Danmark og blev gift med Mogens. Men mulighederne syd for Danmark fristede igen, så efter et par år flyttede vi til Sydtyskland, hvor jeg i nogle år havde job i samme koncern, fortæller Birthe.
Nordjylland kalder
Også tiden i Tyskland fik en ende, og Birthe og Mogens kom tilbage til Danmark, hvor de blev pedelpar på Storskovlejren i Nordjylland. Familien blev forøget med to sønner, og Birthe arbejdede for et dansk firma.
Planer må opgives og en ny karriere viser sig som en gave fra Gud
– Efter 13 år i samme firma blev jeg fyret, men da vi tidligere havde tænkt på at tage på UMO-skole (Ungdom med Opgave), søgte vi nu til England. Huset blev solgt, møblerne opmagasineret, men lige inden afrejsen fik vi besked på, at vi alligevel ikke kunne optages, da nogle af medarbejderne havde meldt fra.
Vi besluttede at bosætte os i Aalborg, hvor vi endte med at blive i 25 år.
Efter mange forgæves forsøg på at finde nyt arbejde, måtte jeg prøve noget nyt og blev ansat i en sprogskole som tyskunderviser. Efter kort tid besluttede jeg så at blive selvstændig og startede 1. maj 1994 en sprogskole til undervisning af erhvervsfolk. Det var en gave fra Gud. Jeg havde følt mig meget mindreværdig, men fik nu lov at komme ud til virksomhedsledere og oplevede en accept, som virkelig gjorde godt. Det var et spændende liv, men sommetider også ret udfordrende, hvor man bare måtte råbe til Gud om hjælp og Han svarede, også selvom det sommetider var i sidste øjeblik. Skolen havde jeg i 16 år.
UMO i New Zealand
– Da tiden til at afhænde skolen kom, rørte tanken om at tage på UMO-skole igen på sig. 2. januar 2011 talte vores præst i Aalborg om at komme ud af sin komfortzone, det gav udslaget. Vi søgte på skolen i New Zealand, blev optaget og rejste d. 24.2.2011.
Men inden vi skulle afsted, hørte vi i nyhederne, at Christchurch, 50 km fra basen, var blevet ramt et kraftigt jordskælv, hvor 185 mennesker var omkommet. Vi landede med et af de første fly efter skælvet og blev ret hurtigt involveret i nødhjælp med uddeling af madvarer og oprydning efter skælvet. Det var et fantastisk halvt år med super god undervisning og gode venner.
Far i himlen kender vores ønsker og længsler
Nu er Birthe og Mogens så havnet i Lind, hvor de har boet siden december 2017 og føler sig godt tilrette.
– Vi havde dog et ønske om at et sted med natur rundt om og tæt på havet. Sidste år lejede vi et sommerhus i Nordjylland, og en dag kom ejeren og gav os nøglen til huset og sagde, at vi på meget rimelige vilkår kunne benytte huset.
Det er godt at have en Far i himlen, som kender os og som ønsker at glæde os.
Salme 37 vers 3-4 har dette løfte til os: ”Bestræb dig på at leve ærligt og sandt. Sæt din lid til Herren og gør det gode. Så vil han give dig, hvad dit hjerte ønsker”, slutter Birthe Franksen sin livsberetning.
/Eva
