Jakob og Mette Kousgaard Christensen og deres to drenge, Mika (10) og Noah (13) bor på Jakobs farfars landejendom uden for Fjelstervang. Parret har lært af hinandens forskelligheder og har set en styrke i det. Jakob har haft en rejsetjeneste i flere lande, og mærker stadig Guds kald til nye områder – ikke mindst vedr. grupper for mænd.
Frugtplukker i Australien
Jakob voksede op på en gård i Midtjylland og regnede med, at han også en dag skulle have en gård og køer ligesom sin far. Men det blev til en mejeristuddannelse i stedet. Da han var færdig med det, ville han ud og opleve verden. I 1994 rejste han og en ven til Australien for at plukke frugt i forskellige plantager. Tiden gav masser af gode oplevelser, og Jakob ville gerne være blevet i det store, spændende land i længere tid end de ni måneder.
KFUM & K
Men han kom tilbage til Danmark og til et almindeligt liv – og fortsatte sin gang i KFUM & K, som før turen til Australien.
– Jeg havde mange gode venner, og vi lavede en masse sjov og ballade, uden druk. Men der var ikke meget tale om tro, og slet ikke om at blive født på ny. Man snakkede helst om andre ting, og nogen stærk, personlig oplevelse havde jeg ikke haft endnu, siger Jakob.
Mødte Gud i Gravhaven
I 1998 fik han en invitation til at tage med nogle venner til Israel. En dag besøgte de Gravhaven i Jerusalem.
– Efter at vi havde været inde i klippegraven og vandret rundt i haven, satte vi os i et hjørne og læste sammen fra de skriftsteder i Lukas evangeliet, som der var henvisninger til på små skilte. Jeg ville ikke læse op, da jeg var bevidst om mine evner som læser. Men det handlede om Jesu død og opstandelse. Da vi var færdige, fik jeg en stærk tilskyndelse til at jeg skulle læse videre i Johannes evangeliet. Jeg havde ingen anelse om, hvor det var i bibelen, men ”tilskyndelsen” fandt det for mig. Jeg læste, og nu så godt som jeg aldrig havde læst før. Det handlede om fornægtelsen, dommen og korsfæstelsen, men da jeg kom til Jesu spørgsmål: ”Peter, elsker du mig?” brast jeg i gråd. Pludselig blev det klart, at det var mig, der blev spurgt. Det var mig, Jakob, Jesus spurgte: ”Elsker du mig?” Jeg kunne ikke styre gråden og måtte gå væk fra de andre. Jeg knælede ved et stort træ, og følte ikke jeg havde andet valg end at sige: ”Ja Jesus, jeg elsker dig!” Hvad alt dette betød, forstod jeg ikke, og det gjorde de andre i gruppen heller ikke. Vi snakkede faktisk slet ikke om det på resten af turen. Vi havde aldrig oplevet noget lignende, fortæller Jakob.
– Da jeg kom hjem, delte jeg min oplevelse med min ven og sognepræst, som blev begejstret. Han fortalte mig, at nu havde Gud startet sit arbejde med mig, og han havde ønske om at fuldføre det. De første uger var spændende, for hvad mon der ville ske? Men der skete kun det, at jeg begyndte at tage afstand fra nogle ting, som jeg følte Gud bad mig ændre på. Men det var ikke så nemt.
En international dramagruppe
Jakob var i 20’erne og havde masser af energi og gå-på-mod. Han havde lige købt sin farfars lille gård og nogle køer. Men en dag mødte han en international evangelisk gruppe ved navn Covenant Players. De opfordrede ham til at blive en del af en omrejsende dramagruppe.
– Jeg tog til Tyskland for at se, hvad det handlede om, og et kald begyndte at rumstere i mig. Da min far tilbød at passe mine køer, sagde jeg ja. Det følgende halve år rejste jeg med gruppen rundt i Irland og lavede drama på skoler og i kirker. En dag stod jeg alene på scenen foran 1.500 irske katolikker og spillede apostlen Peter. Det var en fantastisk tid. Gang på gang viste Gud sin trofasthed – både når vi optrådte, og når vi var på rejse. Det andet halvår startede med, at vores bus pludselig ikke ville køre videre. Den dag oplevede vi, at Gud sendte engle, så vi fik hurtig og effektiv hjælp. Senere rejste vi også rundt i Estland, Letland og Finland. I Letland fik vi ikke ret mange aftaler i hus, så vi fik ingen penge og måtte i en periode leve af havregryn og vand. Men så gik vi i bøn og faste – som er let, når der ingen mad er.. Og derefter fik vi så mange bookinger, at der næsten var for meget at lave. Det lærte mig noget om bøn! fortæller Jakob.
Det er hende, jeg skal giftes med
En dag, da Jakob var i Danmark på sommerferie, mødte han Mette og blev hurtigt sikker på, at det var hende, han skulle giftes med.
– Efter et år blev vi forlovet, og efter endnu et år blev vi gift. Men på grund af travlhed havde vi ikke set ret meget til hinanden, indtil da. Mette studerede i Nørresundby og jeg var ude og rejse, og så på højskole, og derefter skulle huset sættes i stand. Da vi begyndte at leve sammen, opdagede vi, hvor forskellige vi var. Med årene har vi lært at se en styrke i det. Jeg har også siden fået mere ro på, og det har været positivt, siger Jakob.
I kirke i Herning
Mette og Jakob begyndte i 2004 at komme i en beta-gruppe ud fra Herning Menighedscenter. Det var hos familien Hedegaard, og det var de rigtig glade for. Derfor begyndte de også at komme i kirken.
– Vi følte os nok ikke helt hjemme i Åbenkirke. Vi syntes, det var for forskelligt fra det, vi var vant til. Så vi holdt en pause med at komme. De sidste 7-8 år har vi været mere med, og vi har involveret os. Det har givet os mange gode relationer, og vi savner det hele her i nedlukningsperioden, siger Jakob.
Gud kalder stadig
Jakob taler gerne om tro til sine mange arbejdskolleger, og mærker i det hele taget Guds kald over sit liv.
– Vogt mine lam, har Jesus sagt til mig. Så det prøver jeg at leve ud. Jeg er gået med i juniorarbejdet, jeg har været i Rumænien for at bygge huse til sigøjnere, jeg holder bibeloplæg, og siden 2015 har jeg været med til at starte netværksgrupper for mænd sammen med Niels-Peter Hedegaard. Rigtig mange mænd har brug for at tale om det, der fylder i deres liv, og det egner mindre grupper sig godt til. Så det er helt sikkert noget, jeg er glad for at være med i. Og det kommer jeg til at have mere fokus på i fremtiden, slutter Jakob Kousgaard Christensen.
(Der kunne været skrevet meget mere om de ting, han har oplevet, tilføjer Jakob, men det kan jo give læserne en anledning til at spørge ham selv ☺)
Interview: Eva Krath
